Plantehold

Jeg måtte sande at årstiden (tidlig forår) ikke er den bedste tid, at indsamle frø fra vilde planter, da dette oftes er bedst i sensommer eller efteråret, men med udfordringer lykkes det alligevel. Modsat er årstiden perfekt til forspiring af div. planter. Mit valg af de fleste frø udspringer af, et håb om at kunne opnå et spiseligt høsteudbytte hen på sommeren. Jeg har valgt at eksperimentere med følgende frø fra:

• Frøposer: rødbeder, gulerødder, squash, solsikke, karse og bønne.
• Vilde planter: en rose, hasselnød, kogle fra en sølvgran - nobilis, og to forskellige slags græs fra grøftekanten.
• Køkkenskabe: græskar kerner, kartoffel, avokado, mango og vaniljestang.

Jeg tager udgangspunkt i et eksperiment med bønner, som det didaktiske forløb vil komme til at omhandle. De andre spirerprocesser vil, derfor ikke få meget plads her i dette blogindlæg, men jeg følger dem i spænding. Først lidt generelle oplysninger omkring planter.

Hvad er et frø?

Inde i frugter og grønsager er der en kerne, som er plantens botaniske frugtanlæg og inde i kernen befinder frøet sig. Frøet bruger planten til at formere sig med. Frøet består af kimblade, kim, og frøskal. 

Kimblade er næring som frøet bruger i spiringsprocessen. Det består af kulhydrater og i nogle planter også fedt/olie f.eks. i nødder eller solsikker. Plantens først udviklede blade over jorden kaldes af botanikere kimbladene og kan opdeles i etkimblade (ses oftest hos græsser) og tokimbladet (ses oftes hos blomster). 

Hos nogle planter findes en ekstra energireserve - frøhviden f.eks. korn, som frøet bruger i spiringsprocessen. 

Kim er en miniplante som indeholder en kimrod og en kimknop, der indeholder de første blade . Disse to forbindes af en kimstængel.

Frøskal omslutter og beskytter kimen. Det er gennem frøskallen, at frøet forsynes med vandt  i spireprocessen. Tykkelsen på frøskallen, har derfor betydning for spireprocessens igangsættelse. Frøskallen indeholder nogle gange kemiske stoffer som kan hæmme spireprocessen til omgivelsernes rette forhold er til stede. (Farrell, 2016, s.12-15)

Hvad er en plante?

Grundlæggende kan man sige at en plante vokser i jorden og holdes fast med en rod. Planter klassificeres efter forskellige kendetegn og forskelle. Langt de fleste planter har grønne blade, stængler, rødder samt danner blomster og frø. Denne store gruppe af  planterne kaldes således for frøplanter og kan opdeles i to grupper - de nøgenfrøede (frøet dannes i kogler) og de dækfrøede (frøet beskyttes af frugtkød eller skal/kerne). Hos nogle plantegrupper formeres via vindebårne sporer i stedet for frø f.eks. mosser, bregner, padderokker og ulvefodsplanter (Ejbye Ernst og Stokholm, 2015, s. 84).

Formering:

Planter bruger forskellige mekanismer til at sprede deres før. Det foregår via vinden, vandet, afføringen fra pattedyr og fugle, eller slynges ud af en frøkapsel. Når pattedyr og fugle spiser plantens velsmagende og farvestrålende frugter, transpoteres plantens kernen gennem dyrets tarmsystem og spredes på denne måde via dyrets afføring og kan udvikle sig til nye planter. Vinden hvirvler frøet fra f.eks. mælkebøtten eller ahorn gennem luften til nye steder, hvor frøet kan starte en spireproces. Frø kan flyde langt bort og spredes til fjerne kyster gennem vandet f.eks. kokusnødder der skyller i land langt borte fra moderplanten. Nogle planter slynger deres modne frø, eksplosionsagtige langt væk fra dens åbne frøkapsel. Frø kan ligge i hvile - frøhvile, til de rette spiringsforhold er til stede. Hviletiden er forskellig fra art til art og brydes først, når der er størst chance for frøets og dermed den nye plantes overlevelse (Farrell, 2016, s.16-17).

Fotosyntese:

Planter har brug for energi for at vokse og det gør de gennem processen, der kaldes fotosyntesen. Ordet fotosynteses betydning kommer af græsk og betyder; lys & at sætte noget sammen. Ved fotosyntesen skal der med andre ord lys til, for at planten kan sammensætte de enkelte byggesten til et fast stof.

Udover energi fra sollys har planten brug for vand fra jorden og kuldioxid fra luften, til at skabe det faste stof glucose/stivelse som planten vokser af og ilt/Oxygen (Skoven i skolen, 2019).

 

 Fotosyntesen er illustreret på billederne her.

 

Dyrkningsforhold:

Planter kan dyrkes både indendørs og udendørs, blot de rette temperatur- og vejrforhold er til stede. Alle planter vil trives ved stuetemperatur (18-20 grader), sålænge de ikke står i træk. Vindueskarme er et godt dyrkningssted og alternativ til drivhuse og vinterhaver. Forspir dine planter i vindueskarmen og plant dem udenfor senere på sæsonen. De syd- og vestvendte vindueskarme er bedst til de solelskende planter som f.eks. solsikker, hvorimod karmene vendt mod øst og nord, passe godt til planter, der har behov for mindre lys som f.eks stauden storkenæb. Ved høje temperaturer, må man have et øje for overophedning af planterne. Planterne kan tage skade, blive skoldede eller udtørre. Flyt dem til bedre forhold, hvor lyset er knapt så skarpt og lavere temperatur eller omvendt hvis forholdene er modsatte. De fleste planter kræver daglig vanding, og gødning i passende mængder. Når du har planter udendørs skal de placeres lyst og på et sted der giver læ til planterne. Sæt potter og krukker med planterne på terrassen eller nær døren, for din egen bekvemmeligheds skyld, for så er den daglige pasning af planterne lige udenfor døren. Vær dog opmærksom på at planter der er sat i bede helt op af huset, kan være udsat for "regnskygge" d.v.s. at jorden her er meget tør og står i læ for husmuren, derfor kræver de muligvis mere vand (Farrell, 2016, s. 28-29).

Mine spireprocesser:

I stedet for at investere i minidrivhuse, såbakker eller spirekasser, kan jeg godt lidt tanken om at genbruge det plastik, som vores husholdning indeholder. Jeg har til mit plantehold har jeg lavet mini drivhuse, ud af gamle plastik bakker fra flødeboller, salat og plastik poser. Jeg har lavet et drivhus til mindst en slags frø fra hver af katagorierne; Frøposer, vilde frø og køkkenskabefrø. Derudover har jeg sået karse i vat, lagt både en avokado- og mangokerne til spiring i vådt køkkenrulle og lavet et eksperiment med en bønne. Det er meningen af jeg skal følge bønnes udvikling dag for dag, så bønnen er placeret helt op ad glassets kant. Bagved har jeg lagt gennemvædet vat, der hele tiden skal forsyne bønnen med vand. En ny bønne ligges i glasset den efterfølgende dag og på den måde kan jeg følge bønnes spireproces dag for dag.

Mange af frøene fra både frøposerne og køkkenskabene, er i fuld gang med deres spireproces. De vilde frø er ikke kommet til syne endnu, her ca. en uges tid efter så tidspunktet. det er tydeligt at se at frøene strakker sig efter lyset og jeg må hele tiden dreje deres spiringskasser, så stænglerne bliver lige. Mangoen og avokadoen ligger fortsat i deres fugtige frøhvile i mit køkkenskab. Tænker at de snart kan komme i en potte med jord, da de så småt er begyndt at danne en spire.

Pædagogisk forløb:

Dette forløb skal være målrettet de 3-5 årige børn i børnehaven, som er min målgruppen i denne aktivitet. Vi skal følge spiringsprocessen af en bønne. Det vil vi gøre ved at fore et glas med fugtigt vat og lægge en bønne mellem glasset og vattet. Hver dag vil vi lægge en ny bønne ned i glasset, så vi kan følge spiringsprocessen dag for dag eller måske nærmere time for time. Jeg vil markere bønnens størrelse fra start, ved med en tusch at tegne udvendigt på glasset. Når bønne har sat sin spire og er kommet godt fra start, skal den plantes over i en potte med jord. Efterfølgende skal vi lave en plantelabyrint, bestående af en papkasse med skillevægge og et hul i toppen så lyset kan trænge ned i kassen.

Formålet med denne aktivitet er at vise børnene en spiringsproces, som normalt vil foregå under jordens overflade og ude af syne for det menneskelige øje. Anden del af spireprocessen; plantelabyrinten, skal vise børnene, planters evne til at tilpasse sig vejrforhold. Børnene vil undervejs i forløbet, have mulighed for at vise bønnes spiringsproces frem til deres forældre og slutligt få bønnen med hjem.

Understøttende naturfaglige kompetencer:

Denne aktivitet vil ligge op til brug af flere naturfaglige kompetencer, men jeg vil have fokus på følgende tre kompetencer:

Forudsige; børnene vil få mulighed for at forudsige, hvad der kan ske og senere skal det vise sig om denne forudsigelse er korrekt. Barnet bliver iflg. Piaget i i stand til at drage slutninger ud fra hypoteser, ved at overskride konkrete erfaringer og i stedet forudsige eller fortolke konstruktioner, der er foretaget på baggrund af rationelle slutningsprocesser og det indre liv (Ejbye-Ernst og Stokholm, 2015, s.191).

Konstruere; vi skal i fællesskab konstruere og bygge en plantelabyrint, da det understøtter børns praktisk- og færdighedsmæssige evner. Når børne skal forstå natur og naturfænomener er det væsentligt, at have praktisk-færdighedmæssige evner, da det at konstruere en model, kan være den første opfattelse og erfaringer af en klassificering af planters udseende (Ejbye-Ernst og Stokholm, 2015, s.210).

Eksperimentere; vi skal eksperimentere og afprøve med om forudsigelsen holder, da det understøtter børns intuitive tilgang til natur og naturfænomener. Børns intuitive opfattelser, viden og indsigt i natur og naturfænomener, understøttes ved en systematisk og undersøgende tilgang, men det kræver passende forstyrrelser fra pædagogen (Ejbye-Ernst og Stokholm, 2015, s.204).

Pædagogensrolle:

Det er min rolle som pædagog at fremskaffe alle materialer, kommunikere i et naturfagligt sprog, at støtte børnene, så de kan bruge eller udvikler deres naturfaglige kompentencer. Ved at benytte de forskellige videformer understøttes også min praksis i at formidle naturen. (Ejbye-Ernst og Stokholm, 2015, s.59) Jeg udbygger mine egne naturfaglige kompentencer og viden, ved at forbedrede aktiviteter som denne. For at jeg kan støtte børnene i deres udvikling, kræver det at jeg besidder en grundlæggende viden inden forløbets start. I denne fase vil mit fokus, derfor også være at finde relevant information og viden om emnet, så jeg udbygger min katalog, dialog og phronesis viden og kan formidle det til børnene. Forskning af vidensformer har vist, at børn huske indholdet bedre, hvis der i både for- og efterbearbejdelse benyttes flere forskellige vidensformer (Ejbye-Ernst og Stokholm, 2015, s.61). Jeg skal både kunne indgå i aktiviteten som medoplever og vejleder. Min rolle som pædagog bliver således at kunne sætte de korrekte naturfaglige betegnelser, på det børnene iagttager i spiringensprocessen og plantelabyrinten. For at kunne støtte og vejlede barnet på en kompetent måde, må man give sig god tid til at lytte og iagttage barnet (Edlev, 2015, s.106.)   

Litteraturliste:

Edlev, L.T (2015) Natur og miljø i pædagogisk arbejde. (s. 53-111).

Ejbye-Ernst,N. og Stokholm,D. (2015) Natur og udeliv. (s.53-213).

Farrel, H. (2016). Så dine frø og kerner. (s.12-40) Samvirke.

https://www.skoven-i-skolen.dk/content/fotosyntese