Sneglevæddeløb og styrkeprøve.
Mine afrikanske kæmpe snegle besøger af og til børnehaven, hvor både børn, forældre og børnehavens voksne interesseret spørger ind til dem og deres udvikling. Som opfyldning på sidste snegle aktivitet, har jeg arrangeret et sneglevæddeløb og en styrkeprøve. Disse to små aktiviteter laves med en lille gruppe børn af de 3-5 årige børnehavebørn på tværs af to grupper. Da vi stadigvæk er underlagt restriktioner i forhold til Corona, holdes børnene adskilte på hver deres side bordet. Børnegrupperne har på forhånd lavet bannere, så der på bedste vis kan heppes på sneglene. En rigtig væddeløbs stemning danner rammerne for dette løb og forventningerne er høje. Starten går og stuerne hepper på hver deres snegle, som lokkes med stykker af melon og æble. Sneglen Søren, får hurtigt et lille forspring, men de andre udviser ikke stor interesse for væddeløbet og kommer aldrig rigtigt fra start, så Søren løber af med sejren. Styrkeprøven fanger mest interessen hos de ældste børn fra gruppen, som undersøgende og observernde ser til, da sneglen et kort stykke trækker en slæde, lavet af låget af en æggebakke og et lille stykke bånd.
Læringsudbytte og mål:
Målet og læringsudbyttet for denne aktivitet er, at styrke børnenes viden omkring snegle. At vise børnene, at snegle trods deres langsomme bevægelser kan nå langt. At vise dem, at snegle er stærke nok til, at trække både sig selv med hus og en slæde ilagt mere vægt end sneglen selv. Gentagelse af denne aktivitet kan muligvis vise om Søren snegl vandt løbet, fordi den er lidt mindre og hurtigere end de andre snegle eller om det kunne skyldes forårs kådhed og tiltrækningskraft fremfor lysten til lokkemad?
Stilladsering af læreprocessen:
Med rim & ramser, sange, historier, bevægelses lege der efterligner en snegl, vil jeg fastholde børnenes interesse og opmærksomhed på emnet. Når forårs solen får mere magt og danner gode betingelser for hvirvelløse dyr, vil jeg tage med børnene på opdagelse i krattet på legepladsen. Vi skal ligeledes på gåture i nærområdet og undersøge, sanse og opleve, hvad der gemmer sig i krattet, under sten, rådne grene og andre leve steder for hvirvelløse dyr. På disse gåture vil det være nærliggende at medbringe forstørrelsesglas, små transportkasser og opslagsværker som f.eks. "Små dyr i skoven, af Olsen, Sunesen og Pedersen", så vi kan undersøge og artsbestemme de hvirvelløse dyr, som vi møder på vores færd i nærområdet. Vi vil snakke om dyrenes og særligt snegles forskelle og ligheder. På denne måde påbegyndes en klassificering af sneglene og børnene får mulighed for at udvikle deres naturfaglige kompetencer. Dette kan jeg dokumentere via billeder på Daycare/Aula og billeder i børnenes mapper. Børnene vil dermed få mulighed for selv, at formidle deres nye viden til forældre og andre interesserede. Mine afrikanske kæmpe snegle, vil fortsat komme på besøg børnehaven, så vi sammen kan følge deres udvikling. Sammen med børnene tænker jeg, at måle størrelsen på skjoldet og veje sneglene, så det synliggøres at de vokser. Jeg har i min have vinbjerg snegle, som jeg også kan medbringe, så vi kan sammeligne, se forskelle og ligheder i forhold til de afrikanske kæmpe snegle. Med dette understøttes klassificeringsprocessen. Et nyt tiltag, i min børnehave - brug af børne tube, er i sin spæde start og som jeg endnu ikke mestre, men skal øve mig på, åbner også mulighed for en ny form for dokumention. Dette vil være et udviklingspunkt for mig.
Mange gode overvejelser og ideer til stilladsering af processen. Det ser ud som om I har haft nogle sjove stunder sammen omkring styrkeprøven ;-) Arbejdede I, eller kunne I have arbejdet med forudsigelser i forløbet?
SvarSlet