Mad til vinterens fugle.

 

Så kom vinteren med sne og kulde. Et tykt vinterdække ligger over min biotop. Flot ser det ud, men sne og høj vandstand i bækken, forhindrer mig i at komme over på den anden side, hvilket får mig til at reflektere over, hvor besværgeligt det er at være dyr i denne tid. Føden ligger godt gemt under sneen, vinterpelsen kommer til rette og sneens hvide farve, gør det svært at gemme sig for fjender i denne tid. Derfor besluttede jeg mig til at lave mad til vinterens fugle. 

Denne aktivitets målgruppe er børn i dagtilbud, men kan sagtens overføres til skole/fritid eller specialområdet, da den er simpel at udføre og kan justeres alt efter ønsket sværhedsgrad. Målet med denne aktivitet er at udvide børns bevidsthed omkring fuglelivet i vinterhaven og at vise dem, hvor svært det er for fuglene at finde føde, når sneen ligger som et tykt tæppe i haven. 

Du skal bruge:

• En gryde
• En ske
• Palmin/svinefedt ca. 500 g.
• Fuglefrø assorterede størrelser ca. 1 kg. eller en pose.
• Snor
• Plastik/papkrus
• En saks.

Sådan gør du:

• Smelt fedtstoffet i gryden.
• Bland fuglefrøene med fedtstoffet.
• Brug skeen til at fylde blandingen over i krusene
• Klip snoren i stykker af ca. 25 cm. længde
• Fold snoren på midten 
• Bind en knude på snoren, så der dannes et lille håndtag.
• Tryk knuden et godt stykke ned i krusene med fuglefrø.
• Stil nu krusene i fryseren eller udenfor, hvis det er frostvejr, natten over.
• Tag krusene ud af fryseren
• Klip kruset op, så den færdige "foderkugle" kan trækkes fri fra kruset.
• Hæng de færdige foderkugler op i haven.
• Betragt havens fugle der lystigt spiser af foder kuglerne.

Tips: Sværhedsgraden af denne aktivitet kan justeres ved hjælp af forskellige materialer. Prøv evt. at erstatte plastikkrusene med urtepotter, skallen fra en kokosnød eller lade massen afkøle så meget at den kan puttes i åbne grankogler. Det giver et andet æstetisk udtryk og flere motoriske udfordringer. 

En udvidelse af aktiviteten kunne også være at tælle, observere, kategorisere eller genkende fuglene i haven. Her kunne det være en mulighed at opsætte et kamera, som kunne dokumentere de forskellige fugle i haven, når børnene ikke lige var til stede. Dette ville give børnene en større katalog viden og analog viden. Disse vidensformer beskriver N. Ejbye-Ernst og skriver ligeledes, at alsidighed af vidensformer understøtter pædagogers praksis i at formidle i naturen (Ejbye-Ernst, s.59.)

I denne aktivitet kan flere vidensformer bringes i spil. Bl.a. den analogiske viden, når barnet gør sig iagttagelser og personlige erfaringer med processen. Erfaringer med konsistenser på fedtstoffet og former på fuglefrøene.  Iagttagelser af hvilke fugle der efterfølgende spiser af foder kuglerne. Den kropslige viden via finmotorikken og øje-hånd koordination, når den lune blanding skal op i krusene. Katalog viden via sproglige betegnelser på natur materialet f.eks. solsikkefrø og palmin, som også ligger op til en snak omkring, hvad kan mon et solsikkefrø blive til? Hvad er palmin egentlig? osv. Den phronesiske viden kunne understøttes ved at udstille aktiviteten eller processen, så barnet kunne formidle sanseindtryk til andre børn eller voksne. 

Litteraturliste:

Ejbye-Ernst, N. og  Stokholm D. (2015): Natur og udeliv: uderummet i pædagogisk praksis. (s.59-62)