Mærk naturen.
Mærk naturen
Vinteren havde besværliggjort at jeg kunne færdes overalt på min biotop, så et besøg på min sneklædte biotop blev til en kælketur med familien. Vi kørte nogle ture på kælken og gik derefter ned til bækken for at se, hvordan den så ud. Bækken var flere steder frosset til men nogle steder kunne vi stadig, trods mange is døgn, høre bækken risle, hvilket betød at var usikker at gå på, så vi besluttede at blive på landjorden og undgå våde og kolde fødder. Det fik mig til at reflektere over, hvordan jeg kan udbrede viden omkring naturen til andre, hvis ikke de har mulighed for at opleves den på egen hånd. Dette vil jeg gøre via sanserne og laver en føle aktivitet.
Denne aktivitet kan bruges til mange målgrupper herunder f.eks. ældre på plejehjem som har behov for at få genopfrisket minder fra naturen, men min målgruppe er børnehavebørn i alderen 3 - 6 år, som får mulighed for at drage deres egne erfaringer.
Målet med denne aktivitet er at give børnene mulighed for at lære forskellige træsorter at kende og at kunne klassificere dem ud fra bark, frugter/nødder eller blade.
Du skal bruge:
Træstykker med bark af de forskellige træsorter
Blade fra de forskellige sorter
Frugter/nødder fra de sorterne
Et tørklæde eller hue
En tipskupon af træerne, barken, bladene og frugterne.
Sådan gør du:
Bind tørklædet for øjnene på barnet eller træk huen ned foran øjnene så barnet ikke kan se noget.
Bed barnet føle på træsorterne et efter et
Lad barnet føle grundigt, så forskelle fremstår tydeligere for barnet.
Læg nu træstykkerne væk så barnet ikke kan se dem, når den om lidt får synssansen igen eller øg sværhedsgraden ved at give barnet træernes blade, grene og frugter/nødder.
Tag tørklædet/huen af så barnet får lov til at bruge synssansen igen.
Barnet skal nu sætte kryds i kuponen og klassificere træsorterne i den rigtige klasse.
Denne aktivitet er med til at styrke børnenes naturfaglige kompetencer ved at de undersøger og sanser træsorterne. Ved at lade børnene klassificere træer ud fra bark, blade og frugter/nødder, lærer de at se nøje efter eller retter med denne aktivitet at føle nøje efter. Børnene lærer at kende forskel på træsorterne, ved at føle på bark, blade og frugten. Egetræets riflede overflade er markant anderledes end birketræet glatte og bløde bark og denne sansning husker børnenes kroppe. Ved at jeg sætter ord og begreber på træet hjælper jeg børnene med at klassificere træerne f.eks. ved at sige “barken på birketræet er hvid, tyndt og glat, hvorimod egetræets bark er brunt,tykt og riflet, de er begge løvtræer fordi de taber deres blade/løv om efteråret, men grantræets bark er også brunt, tykt og riflet men dette træ er et nåletræ, fordi det har nåle hele året”. Der er mange flere forskelle på nåletræer og løvtræer men blot et eksempel på klassificering af træer. Som N. Ejbye-Ernst og D. Stokholm (N. Ejbye-Ernst og D. Stokholm, 2015. s.201) skriver understøttes børns naturvidenskabelige indsigt via klassificering af dyr og planter, så børnene får mulighed for at forstå og deltage i fremtidige diskussioner om forvaltning af natur.
Aktiviteten kan justeres i sværhed afhængig af målgruppen f.eks. til skolebørn, hvor antallet af træsorter kan udvides eller til ældre, hvor antallet muligvis skal reducere, så genkendelse bringer minder frem.
Hvilket træ er det?
Litteraturliste:
Ejbye-Ernst, N. og Stokholm D. (2015): Natur og udeliv: uderummet i pædagogisk praksis. (s.59-212.)
Kommentarer
Send en kommentar