Projekt snegl

 

Aktiviteten er målrettet til de 3-5 årige børnehavebørn og har til formål, at give børnene en større naturfaglig viden omkring snegle og at lære dem at drage omsorg, tage ansvar for dyrene, som er en del af vores hverdag og omkringliggende nærmiljø.

Beskrivelse af aktiviteten:

Aktiviteten består af flere delelementer, kendskab til basal naturfaglig viden omkring snegle, kommunikere, undersøgelse og observere. Da jeg endnu ikke har observeret, at de vilde snegle er kommet frem fra deres vinterhi, medbringer jeg derfor mine afrikanske kæmpesnegle til denne aktivitet i børnehaven. I kraft af sneglenes størrelse, vil børnene have bedre mulighed for, at undersøge og iagttage dem uden brug af forstørrelsesglas.

Før aktiviteten: 

Jeg vil gerne have kendskab til børnenes eksisterende viden omkring snegle, for bedre at kunne støtte dem til en progression af deres naturfaglige kompetencer. Til dette har jeg lavet en lille leg - gæt et dyr, som har til formål at give mig en fornemmelse af, hvilken viden børnene rent faktisk har omkring snegle. Legen går i korthed ud på, at børnene skal gætte et dyr ud fra simple oplysninger/informationer. Slutteligt skal de tegne dyret. 
Da aktivitetenen er lavet over flere dage er børnegruppen blevet delt i to - de yngste og de ældste børne. På den måde kan jeg bedre justerer sværhedsgraden til målgruppen. 

På billedet ses min leg - gæt et dyr.

Aktiviteten:

I denne del af aktiviteten kommer til at handle om snegles anatomi og deres plads i økosystemet. Efter at børnene har tegnet en snegl, vil børnene får mulighed for at undersøge og observere de afrikanske kæmpesnegle. Opdagelsesfasen åbner mulighed for at få en dialog med børnene om snegles anatomi. Naturoplevelser har tre faser opdagelsesfasen - nuancering af børnenes sprogbrug i takt med nye opdagelser/oplevelser, undersøgelsesfasen - afprøvering af små eksperimenter og refleksionsfasen - her begynder børnene at stille reflekterende spørgsmål (Edlev, 2015, s. 60-62). 

Flere vidensformer vil komme i spil i denne aktivitet. I kraft af min katalog viden omkring snegle, kan jeg videregive dette til børnene, når vi har en naturfaglig dialog, hvor jeg vil være bevist om at bruge de korrekte naturfaglige begreber. Børnene vil få mulighed for at mærke og sanse sneglen på deres egen hånd, hvis de skulle få lyst. Derigennem understøttes børnenes analog viden. Er sneglen tør eller slimet? Er den kold eller varm? er den hård eller blød? Disse spørgsmål kan besvares gennem den analog viden. I samspil og i dialog med børnene, vil den dialogiske viden bringes i spil, når vi sammen taler om, fortolker egne og andres sanseerfaringer og iagttagelser. Den kropslige viden kobles sammen med at børnene, laver sneglens langsomme krybende bevægelser.

Hvis vidensformerne forekommer samtidigt og understøttes af pædagogers praksis, i at formidling af naturen, er de specielt befordrende for langtidshukommelsen (Ejbye-Ernst,N. og Stokholm,D s. 59).  

Evaluering af aktiviteten:

De yngste børn var mere opdagende og forbavsede over sneglene. De stillede mange flere undrende spørgsmål og udviste størst nysgerrighed. Det var tydeligt for mig at se, at de befandt sig i de tre naturoplevelsesfaser. Opdagelsesfasen, hvor de udbrød " ej se lige ", når de opdagede nye sider af sneglen. Undersøgelsesfasen, hvor de med fingerne forsigtigt prikkede til eller rørte ved sneglene. Refleksionsfasen, hvor de begyndte at stille nysgerrige og opklarende spørgsmål f.eks " har en snegl ikke en næse?". Det var også hos de yngste børn, at der var flest børn, der havde mod på at holde sneglene i hånden, hvilket jeg tror hænger sammen med undersøgelsesfasen. Hos de ældste børn, blev sneglene betragtede mere på afstand, og flere børn var tilbageholdende. Enkelte børn kunne føre en fin sammenhængende dialog omkring snegles anatomi og kunne yderliger byde ind med en stor katalogisk viden.

Børnene vil senere hen blive introduceret til en snegle aktivitet mere, som bliver et væddeløbet samt en styrkeprøve af sneglene. Dette skal være med til at give børnene en bredere viden omkring snegle.

Pædagogens rolle:

Pædagogens rolle er at understøtte situationer, der muliggør fornyelse, fordybelse, forandring og erfaringer for børnene (Edlev, 2015, s.69).

Min rolle i denne aktivitet er at være den igangsættende engagerede pædagog, der går forrest og sætter rammerne for aktiviteten. Dette gør jeg ved instruere børnene til aktiviteten. Undervejs i aktiviteten skal jeg give børnene plads til initiativ og medindflydelse, dette gjorde jeg i f.eks. opdagelsesfasen og undersøgelsesfasen af snegles anatomi, hvor nogle børn fandt en indre ro ved at iagttage sneglens bevægelser, imens andre havde stor glæde af at undersøge og observere sneglene på egen hånd. For enkelte børn var mødet med så de afrikanske kæmpesnegle overvældende. I disse situationer gik jeg som pædagog, bagved børnene og var deres trygge bagland, så de selv kunne styre tempoet i aktiviteten.

Da sneglene til dagligt befinder sig på min privatadresse, er det mit ansvar med den daglige pasning, fodring og rengøring. Skulle jeg være så heldig at der kommer snegleunger, er det mit ansvar at passe dem eller at bortskaffe disse, når det ikke længere har nogen relevant betydning for mit dyrehold. Da afrikanske kæmpesnegle er en innovativ art og derfor ikke kan udsættes i den danske natur, må jeg aflive dem eller afsætte dem til interesserede. 

Litteraturliste:

Ejbye-Ernst,N. og Stokholm,D. (2015) Natur og udeliv. (s.53-67)

L. T. Edlev, (2015), Natur og miljø i pædagogisk arbejde, (s.60-62)