Naturfidusen

Som tidligere nævnt på et andet blogindlæg var mit kendskab til de afrikanske kæmpe snegle ganske begrænset, for jeg vidste faktisk ikke at der fandtes så store snegle og da heller ikke, at de blev brugt som kæledyr i ældresektoren. Jeg har i min have vinbjerg snegle, men de bliver på ingen måde så store, som de afrikanske kæmpe snegle. Fra start var det tanken at vinbjerg sneglene skulle være udgangspunktet i mit dyrehold, men da jorden var frosset til og dækket af 15 cm sne, var det ikke lige til at finde dem i haven, så først der blev jeg opmærksom på de afrikanske kæmpe snegle. Jeg har fuldt deres udvikling og syntes at det er fascinerende, at de som fuldt udvokset bliver så store. Mine afrikanske kæmpe snegle er dog i skriver stund langt fra fuldt udvokset, men jeg kan se en markant udvikling i deres størrelse fra jeg anskaffede mig dem og indtil nu.  Jeg oplever en indre ro og hverdagens stress forsvinder for en stund, når jeg observere dem og jeg kan godt se potentialet i at bru

Det spæde foråret viser sig så småt, temperaturen er svagt stigende men er endnu ikke pralende, nattefrosten viser sig stadigvæk af og til, imens planterne på biotopen forsigtigt sætter gang i deres spire processer. Fuglestemmer fylder skoven med kald efter en mage eller som markeringer af et territorium. Ejbye- Ernst, skriver at han fuglene, synger af tre grunde, for at markere sit territorium, lokke hunner til og få hende i ynglestemning (Ejbye-Ernst N. 2015, s. 137).  Bækkens rislende lyd og den kølelige forårsluft, får mig til at føle foråret. Gennem min procedurale hukommelse af forår erindre jeg, hvordan forårets lyde, duft og luft føles. Det er koldt i skyggen, men når solens stråler rammer mit ansigts varmes jeg og længdes efter solens energi, de lange dage og aftner. Skovens lyde og dufte understøtter selv samme følelse. Den procedurale hukommelse, som er baseret på øvelse og gentagelser og som understøttes af kropslige handlinger og stimuli, automatiseres via øvelse, så det e

Biotop: Forårets komme er langt om længe her og solen har fået mere magt. Træer og buske har fået spæde knopper og støvrakler. Det er et stykke tid siden at jeg har været forbi min biotop, så det var helt rart at kunne fornemme at foråret er på vej. Solen, den blå himmel, den kølige luft, fuglestemmer og en rislen i bækken, får mig til at føle at foråret er kommet. Jeg må konstatere at området stadigvæk er sumpet efter efterårets og vinterens våde måneder. Iført gummistøvler går jeg på jagt efter forårs tegn og fandt spæde knopper, støvrakler og små spire i skovbunden.   Dyrehold: Jeg har haft de afrikanske kæmpe snegle i en måneds tid nu og jeg har lært dem bedre at kende. Mit kendskab til dem inden dyreholdsopgaven var begrænset eller retter så anede jeg faktisk ikke at der fandtes så store snegle. Deres rolige bevægelser fascinere mig og jeg kan godt forstå at de også bliver brugt på plejehjem som kæledyr. Jeg kan sidde længe bare og observere dem og deres færden. Det tog lidt tid f

Mine afrikanske kæmpe snegle besøger af og til børnehaven, hvor både børn, forældre og børnehavens voksne interesseret spørger ind til dem og deres udvikling. Som opfyldning på sidste snegle aktivitet, har jeg arrangeret et sneglevæddeløb og en styrkeprøve. Disse to små aktiviteter laves med en lille gruppe børn af de 3-5 årige børnehavebørn på tværs af to grupper. Da vi stadigvæk er underlagt restriktioner i forhold til Corona, holdes børnene adskilte på hver deres side bordet. Børnegrupperne har på forhånd lavet bannere, så der på bedste vis kan heppes på sneglene. En rigtig væddeløbs stemning danner rammerne for dette løb og forventningerne er høje. Starten går og stuerne hepper på hver deres snegle, som lokkes med stykker af melon og æble. Sneglen Søren, får hurtigt et lille forspring, men de andre udviser ikke stor interesse for væddeløbet og kommer aldrig rigtigt fra start, så Søren løber af med sejren. Styrkeprøven fanger mest interessen hos de ældste børn fra gruppen, som under

  Aktiviteten er målrettet til de 3-5 årige børnehavebørn og har til formål, at give børnene en større naturfaglig viden omkring snegle og at lære dem at drage omsorg, tage ansvar for dyrene, som er en del af vores hverdag og omkringliggende nærmiljø. Beskrivelse af aktiviteten: Aktiviteten består af flere delelementer, kendskab til basal naturfaglig viden omkring snegle,   kommunikere, undersøgelse og observere. Da jeg endnu ikke har observeret, at de vilde snegle er kommet frem fra deres vinterhi, medbringer jeg derfor mine afrikanske kæmpesnegle til denne aktivitet i børnehaven. I kraft af sneglenes størrelse, vil børnene have bedre mulighed for, at undersøge og iagttage dem uden brug af forstørrelsesglas. Før aktiviteten:   Jeg vil gerne have kendskab til børnenes eksisterende viden omkring snegle, for bedre at kunne støtte dem til en progression af deres naturfaglige kompetencer. Til dette har jeg lavet en lille leg - gæt et dyr, som har til formål at give mig en fornemmelse af,

Jeg måtte sande at årstiden (tidlig forår) ikke er den bedste tid, at indsamle frø fra vilde planter, da dette oftes er bedst i sensommer eller efteråret, men med udfordringer lykkes det alligevel. Modsat er årstiden perfekt til forspiring af div. planter. Mit valg af de fleste frø udspringer af, et håb om at kunne opnå et spiseligt høsteudbytte hen på sommeren. Jeg har valgt at eksperimentere med følgende frø fra: Frøposer: rødbeder, gulerødder, squash, solsikke, karse og bønne. Vilde planter: en rose, hasselnød, kogle fra en sølvgran - nobilis, og to forskellige slags græs fra grøftekanten. Køkkenskabe: græskar kerner, kartoffel, avokado, mango og vaniljestang. Jeg tager udgangspunkt i et eksperiment med bønner, som det didaktiske forløb vil komme til at omhandle. De andre spirerprocesser vil, derfor ikke få meget plads her i dette blogindlæg, men jeg følger dem i spænding. Først lidt generelle oplysninger omkring planter. Hvad er et frø? Inde i frugter og grønsager er der en kerne,